Et nyt land – en anden bil – og nogle veje, der måske har
set bedre dage. Infrastrukturen i Sydtyrkiet lader meget tilbage at ønske. Specielt
hvis man bevæger sig væk fra hovedvejene. I bil.
Men når man først er blevet bekendt med, at
hastighedsgrænserne på landevejene faktisk overholdes, og når man har overhalet
det første muldyr læsset med dagens torvegrøntsager, og selv er blevet overhalet af den samlede
tyrkiske ungdom placeret på en knallert, så fald roligt ind i bybilledet.
Regel nummer ET:
Tag det med ro
- Kør efter forholdene, så går det aldrig helt galt,
mantraet fra min kørelærer fra det sidste årtusinde drøner rundt i hjernelappen
på en. Jeg tror ikke, han tænkte på den flok af får og geder, der pludselig kan
beame en tilbage til middelalderen med hyrder og hø i træskoene, når man
bevæger sig uden for alfarvej og stoppes af landsbyens dyrehold, der er på
motionstur i bjergene. Heller ikke af de utrolig mange løsgående hunde, der har
en tendens til at tro, at de ejer alt ledigt asfalt foran køleren.
I Tyrkiet gælder det om integration på et meget højt
decibel. Alanya`s lyde er anderledes, og
byens billede er anderledes set fra en bilrude, og vejene er i første omgang en
by i Rusland, for hvor er man henne? Hvor ligger stranden og kan nogen finde en
p-plads? Og nej, vi har ingen sodavand, I må vente (det sidste til de tørstige
børn på bagsædet).
Regel nummer TO:
Tag det med ro
Lær de tre hovedgader i Alanya at kende:
Og de burde være nemme: 25-meter
gaden, der ligger midt i byen. Gaden er udpræget lokal med knapt så meget
turisme over sig. Glem alt om at finde en p-plads her. Gaden er temmelig
trafikeret, men igen: Tag den med ro.
35-meter gaden,
er ringvejen rundt om Alanya – er vel nok Tyrkiets svar på noget, der ligner en
motorvej. Den er firsporet og er det første, du møder, hvis du kommer fra
lufthavnen)
Og så er der Atatürk.
Hovedgaden i Alanya, hvor der er liv, restauranter, turister, butikker og er vejen
til bazar-området. Parkérer du her, så skal du til lommen. Private p-vagter fægter
som sprællemænd for at hjælpe med at få bilerne til at parkere som tætte perler
på en snor. Bliv ven med dit koblingspunkt og stedet er ikke for bilister, der
har skræk for parallelparkering.
I stedet kør til venstre om Atatürk statuen, forbi Rådhuset
og parker der. Her koster det også penge, men til helt andre og billige penge.
Parkerer du ulovligt bliver din bil hentet af et ”fejeblad”
og så skal du ud bag Oba og betale 60 TL + 10 TL for parkeringen inde i byen.
Det tager en pokkers tid og er altså ret dyrt! Så parker efter reglerne.
Regel nummer TRE:
Tag det med ro
Sådan er det bare. Pak dit danske temperament væk, når du
kører. Tyrkerne er venlige folk – også i bilerne. Et dyt i Danmark er nærmest
lig med en knyttet hånd: Skal du smage fars hånd. Eller fra samme kategori: En
strakt langemand. Fagter, man også kender til i Tyrkiet.
Men lyt til byens puls. Et dyt er ikke lig med bøllebank ved
næste lyskryds. Faktisk er dyttet venligt ment. Prøv en gang selv at lytte.
Fakta:
En bil i en uge til 4 personer kan lejes for ca. 25 euro pr.
dag. Varierer fra 19 -35 euro alt efter hvilken type du vælger.
Benzinen er faktisk ligeså dyr eller dyrere end i Danmark. Og
koster omkring 4 TL litteren
X-bussen
Du kan også tage med det man i Danmark kaldte for rutebilen,
hvor servicen er god. Fra Alanya kan du komme til Istanbul for cirka 70 TL.
Taxa:
Taxaerne er gule som i New York, og chaufførerne er flinke.
De agerer gerne turistguide – prisen kan aftales, men bemærk, at der er
taxameter i taxaen. Eksempelvis fra havnen og til borgen er der fast pris med
taxaen. Kør f.eks. op, og gå ned og nyd udsigten ud over det skønne Alanya.
Dolmus:
Bybussen er hvid – og kører tværs gennem Alanya.
Man kan stå på alle steder, bare man giver tegn.
Fra øst til vest skal der stå Otogar eller Konakli i
forruden
Fra vest til øst skal der stå Metro eller Alantur i
forruden.
Prisen er 1,5 TL for en tur.
Du kan også leje en cykel, knallert eller scooter – hvis du
har mod på den form for transport. Skal du nord ud af Alanya – eller østud, så
vær opmærksom på, at her er vejene stejle som i S T E J L.
Læs flere artikler af Hanne Broberg på www.altomalanya.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar